Danchell tilbyder totalservice gennem hele produktets livscyklus. I vores Eftermarkedsservice kan vi reparere, kalibrere og opdatere dine produkter. Vi tilbyder også services, som fx komplet produkt- og teststyring, produkt/reservedelslager, dokument- og datastyring.
Det sidste nye tiltag; vi tilbyder nu at håndtere eftermarkedsløsninger efter de amerikanske myndighedskrav til medicinsk udstyr, FDA QSR-820.
Vi tilbyder også at håndtere dine slutkunder direkte. Fordelen ved at lade os styre din Eftermarkedsservice er, at du ikke behøver afsætte tekniske ressourcer. Med et enestående kendskab til dine produkter og deres historie (fx med hensyn til ændringer af version) er dine produkter garanteret den bedst mulige service. Vores dokumentation forsyner dig med data til analyser af fx fejlfordeling og fejltyper.
Vi har udstyr til justering, ændring og reparation af BGA-komponenter på meget komplekse flerlagsprintkort og kan udføre dette arbejde i overensstemmelse med IPC 7711/21.