Danchell blev hædret med DI Vestsjællands Initiativpris 2017. Prisen blev uddelt torsdag d. 12. oktober af formanden for DI Vestsjælland, Steen Søgaard, og Holbæks daværende borgmester, Søren Kjærsgaard.
– Paul E. Danchell A/S er en meget værdig vinder af Initiativprisen. Virksomheden er et lysende eksempel på, at man med dygtighed, godt købmandskab og mod kan opnå succes gennem nødvendige investeringer i teknologi og automatisering. Derved kan vi fortsat være konkurrencedygtige – også her på dansk jord, understreger DI-formand Steen Søgaard.
DI Vestsjælland overrækker hvert år sin Initiativpris. Formålet med prisen er at hædre virkelyst, kreativitet og skabertrang hos en mindre virksomhed i medlemskredsen. I år er et særligt kriterium, at virksomheden har udvist en særlig vilje og strategisk evne til at lede medarbejdere og forretningen mod nye mål.
Indsatsen og resultaterne blev hædret med DI Vestsjællands Initiativpris 2017. Den blev uddelt torsdag d. 12. oktober af formanden for DI Vestsjælland, Steen Søgaard, og Holbæks borgmester, Søren Kjærsgaard.